fik_soelvHej FIK'ere...

Så fandt  formanden endelig lidt tid til at komponere lidt nyheder fra foreningen.

Som beskrevet i andre artikler her på hjemmesiden, så valgte vores norske venner i FIG jo at lukke foreningen i efteråret.

Dette medførte, at vi i FIK påtog os opgaven at undersøge mulighederne for at afholde det 25. Nordiske Forsikrings Stævne her i Danmark i 2012.

I forbindelse med VUFI's 60 års jubilæum afholdtes i efteråret samtidigt et nordisk møde i Helsingfors. På mødet præsenterede FIK en række alternativer for afholdelse af et kommende nordisk stævne. Resultatet blev, at vi i FIK arbejdede videre med 2 alternativer: Vingstedcentret i Vejle samt Ballerup Super Arena i Ballerup.

Dette arbejde pågår fortsat. Senest har bestyrelsen besigtet faciliteterne i og omkring Ballerup Super Arena. De sidste detaljer, herunder priser, mangler dog fortsat og der resterer fortsat et større regnearbejde før vi kan sige noget endeligt om hvor og hvordan arrangementet kommer til at løbe af stabelen.

Vi håber at modtage de sidste detaljer fra Ballerup Super Arena i den nærmeste fremtid således, at vi kan lave en præsentation for vore nordiske bestyrelseskolleger her en gang i det tidlige efterår.

Den 28 April afholdt FIK Repræsentantskabsmøde. På mødet blev Gitte Frölich, FDC, nyvalgt til bestyrelsen i stedet for Jessie Holden, der i stedet blev valgt som bestyrelsessuppleant.

 

Flemming Wisby Olsen
Formand - FIK