fik_soelvHej FIK'ere...

Så fandt  formanden endelig lidt tid til at komponere lidt nyheder fra foreningen.

Ved den seneste opdatering fra min side skrev jeg, at vi i bestyrelsen, på baggrund af det nordiske møde vi havde haft i Helsingfors, arbejdede hen imod at kunne afholde vores kommende stævne enten i Vingstedcentret eller i Ballerup Super Arena.

Vi besigtede som sagt faciliteterne i og omkring Ballerup Super Arena og disse så særdeles lovende ud. Desværre viste det sig, at det tilbud vi modtog fra BSA lå på et niveau, som vi slet ikke kunne få til at hænge sammen prismæssigt og som ville medføre en så stor egenbetaling fra deltagerne at dette ikke var realistisk.

På denne baggrund indhentede vi i bestyrelsen tilbud fra hhv. Vingsted og Fuglsø for at skaffe os et reelt sammenligningsgrundlag. Resultatet af dette arbejde er derfor blevet, at stævnet i 2012, såfremt vi får tilslutning hertil fra vores nordiske venner, vil blive afholdt i Fuglsø, da tilbuddet herfra var det billigste - omend stadig i et lidt højt prisleje.

Vi vil fra bestyrelsens side nu tage kontakt til vore nordiske venner for at aftale en dato, hvor vi kan diskutere de nærmere betingelser og lave en præsentation af faciliteterne.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle vore medlemsvirksomheder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

 

Flemming Wisby Olsen
Formand - FIK