Repræsentantskabsmøde for FIK den 26.04. 2011 kl. 17.00 hos FDC
Mødet havde flg. dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse
4. Behandling af forslag fra bestyrelse eller medlemmer
(Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts).
5. Fastsættelse af kontingent og stævnefondsbidrag
6. Valg af bestyrelse og suppleanter og deres funktion
Formanden vælges for et år ad gangen
Næstformand og et menigt medlem på valg i lige år
Kasserer og andet menigt medlem på valg i ulige år
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt – herunder uddeling af FIK’s pokaler.
1. Valg af dirigent
Mødet startede præcis kl. 17.00. Lone Jørgensen havde i år desværre måttet melde fra, men i stedet var foreningens revisor gennem mange år, Flemming Mortensen, i år tilstede så han var et naturligt valg til dirigent. Flemming takkede for valget, og konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet med mindst 30 dages varsel, og også som foreskrevet blev afholdt inden udgangen af april måned.
Herefter gav Flemming ordet til Flemming Wisby Olsen og formandens beretning.
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
Formandens beretning (se vedlagte bilag) blev godkendt, hvorefter Flemming gav ordet til de næste punkter på dagsordenen kassereren Axel Petersens regnskabs- og budgetgennemgang.
3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse
Regnskabet (se vedlagte bilag) er revideret og godkendt af vor revisor Flemming Mortensen.
”Jeg skal herved henvise til det udsendte regnskab der skulle være kommet jer alle i hænde - eller har jeg ekstra eksemplarer.

Regnskabet er revideret af vor revisor som er til stede her i dag og påtegnet således - med originalunderskrifter:

Jeg har revideret ovenstående hovedregnskab og FIK's fonde.
De foreviste bøger og bilag er i overensstemmelse med foreningens bogføring.
Jeg har konstateret aktivernes tilstedeværelse.

Dateret den 26. april 2011 – underskrevet: Flemming Mortensen, Revisor.

Regnskabsberetning:
Året 2010 har for FIK atter forløbet planmæssigt og det på sidste repræsentantskabsmøde godkendt budget er holdt positiv på såvel udgiftssiden som indtægtssiden, med et merresultat på  9 t/kr. i forhold til det vedtagne budget.
Hertil kommer merresultatet af vore fonde, med 7 t/kr. på stævnefond, således at vi netto kommer op på ca. 16 t/kr. mere end budgettet. Jubilæumsfonden foreslår vi overført til Stævnefonden, idet vi nu har overstået vort 75 års jubilæum.

Jeg vil ikke gennemgå de enkelte poster, men  i stedet komme med nogle underbyggende kommentarer til nogle af hovedposterne:

Kontingenter:
Det var forventet at det aktive kontingent atter skulle falde – samlet forventning var et lille minus, men vi holdt niveauet fra 2009 med knap 44 t/kr.

50% heraf er blevet henlagt til stævnefonden sammen med støttebidraget fra vort passive medlem og som tidligere nævnt har vi ikke henlagt yderligere til jubilæumsfonden

Vi har, ligesom i efterhånden mange tidligere år, ikke fra bestyrelsens side lagt op til kontingentforhøjelse, idet vi gerne vil høre  vore medlemsselskaber omkring dette punkt, således at vi afpasser kontingentet til det på det på repræsentantskabsmødet vedtagne aktivitetsniveau.

Sportsaktiviteter:
Resultatet er opgjort på årsbasis og kun med aktiviteter i golf og forberedelse til de kommende Nordiske Mesterskaber i 2012.

Målet er at idrætsgrenene skal hvile i sig selv. Og i 2010 var der atter et lille overskud på FIK’s golfarrangement.

Forberedelserne til Nordisk Stævne i 2012 :
Bestyrelsen har i 2010 undersøgt mulighederne her i Danmark. Dette endte op med at vi sendte en delegation til Fuglsø Centret for at gennemgå det tilbud vi har fået fra dem. Dette møde er fulgt op med endnu et møde her i foråret 2011, hvor repræsentanter fra Sverige og Finland fik præsenteret vort oplæg og har efterfølgende vedtaget dette både økonomisk og arrangementsmæssigt og detail planlægningen er nu gået igang til 2012 – jvf. Formandens beretning.

Ved sammen lejlighed fandt vi det praktisk at markere vort 75. års jubilæum sammen med vore nordiske samarbejdspartnere.
Foreningsudgifter:
Forberedelserne til det kommende stævne i 2012 har øget mødeudgifterne i forhold til 2009, men er dog stadig holdt under det budgetterede.

Normalt holder FIK faktisk bestyrelsesmøder ca. 10 gange om året -  og til nogle af disse møder deltager også sportslederne.

De øvrige foreningsudgifter har svaret – stort set - til budgettet.

Årets resultat:
Jeg mener at vi her skal se på det nederste tal – 39.061 kr. har vi kunnet forøge vor formue med. Det er godtnok 5 t/kr. mindre  i forhold resultatet til i fjor, men alligevel ca. 17 t/kr. mere end budgetteret.

Vi kan konstatere at vi over de sidste 3 år faktisk har haft 139t/kr. i overskud.

Status:
Aktiverne udgør 31/12-10 ialt 230 t/kr., hvoraf  138 t/kr. tilhører stævnefonden i henhold til FIK's vedtægter. Stævnefonden har fået tilført 90 t/kr. fra jubilæumsfonden, som vi foreslår afviklet (som meddelt sidste år), da 75 års jubilæet nu er afholdt. Resten af jubilæumsfonden 12 t/kr. svarer til udgiften som er afholdt her i 2011.

Fondene:
Regnskaberne taler for sig selv - Stævnefonden kører vedtægtsmæssigt og medårets tilførsel af overskuddet fra jubilæumsfonden!

Budgettet:
en tilpasset fremskrivning af 2010, så regnskabslæseren kan danne sig et billede af den forventede udvikling. Som tidligere oplyst er der ikke regnet med kontingetforhøjelse.

Med en mindre kontingentindtægt og øgede planlægningsudgifter til stævnet i 2012, vil FIK’s forventede passiver ult. 2011 udgøre 237 t/kr. incl. vores fonde.

Jeg skal hermed give ordet tilbage til dirigenten!"
Herefter blev regnskabet endelig godkendt.
4. Behandling af forslag fra bestyrelse eller medlemmer
Der var ingen forslag til dette punkt.
5. Fastsættelse af kontingent og stævnefondsbidrag
Der var ingen ændringer i kontingent eller stævnefondsbidrag
6. Valg af bestyrelse og suppleanter og deres funktion
Bestyrelsesmedlemmerne på valg i ulige år formand Flemming Wisby Olsen, kasserer Axel Petersen samt bestyrelsesmedlem Allan Holden Andersen ønskede alle at fortsætte og blev genvalgt uden modkandidater. Den øvrige bestyrelse Per Slouborg, Gitte Frølich samt suppleanterne Jessie Holden Andersen og Kimm Kure Dahl fortsætter ligeledes.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Flemming Mortensen og Jørgen Holm fortsætter som revisor og revisorsuppleant.
8. Eventuelt – herunder uddeling af FIK’s pokaler.
Vi arbejder videre med det Nordiske stævne i Danmark i 2012, hvor vi håber på et rigtig godt stævne i Fuglsø. Dette forudsætter at vi får hjælp fra foreningerne med opbakning til at skaffe de fornødne idrætsledere og deltagere i alle idrætsgrenene. I den forbindelse opfordrede dirigenten til at bestyrelsen overvejede muligheden for i endnu højere grad at uddelegere nogle ansvarsområder herunder de enkelte idrætsgrene til selskaberne.
Opbakningen kunne være bedre, bl.a. burde det være en naturlig ting at alle selskaberne var repræsenteret på årsmødet.
Næstformanden havde set på resultatoversigter inden for firmasporten i nogle af de grene der er med i Nordisk bl.a. bowling, bordtennis, tennis, golf og løb. Her optræder Topdanmark hyppigt. Det kan derfor stadig undre at dette store danske forsikringsselskab holder sig uden for samarbejdet i FIK, da de ville være selvskrevne til at have rigtig mange deltagere med i det Nordiske Stævne.
Udover information om Nordisk til medlemsselskaberne blev det besluttet at udsende et brev til de øvrige selskaber, herunder nye selskaber i Danmark, som ikke er medlemmer af FIK, med information om FIK og Nordisk og en opfordring til at blive medlem.
Der var heldigvis en del aktivitet på vores hjemmeside. Oplysningen der viser om man er medlem eller gæst er misvisende for F-I-K hjemmesiden. Derfor fjernes denne skelnen.
Endelig var der en opfordring til at gennemgå vedtægterne før næste årsmøde.
Formanden takkede til sidst dirigenten Flemming Mortensen for en kompetent ledelse i god ro og orden.
Per Slouborg Flemming Mortensen
Referant Dirigent