Velkommen til FIK's nye og forbedrede hjemmeside - et projekt, der trak lidt ud i forhold til det oprindeligt planlagte. Vi håber dog, at resultatet har været ventetiden værd.

Med denne nye og forbedrede hjemmeside er det håbet, at FIK kan blive mere synlig for både medlemsvirksomhederne og deres ansatte og ad den vej få "pustet nyt liv" i forsikringsidrætten.

"Kommunikation" er - og har altid været - et nøgleord...

FWOVi må fra FIK's side konstatere, at det ind imellem har været svært at komme ud til udøverne via de "officielle kanaler", da udmeldinger fra os har det med at "strande" inden de når frem.

Det er vores håb, at vi med denne nye hjemmeside vil blive mere tilgængelige og at informationer til udøverne nu vil være mere tilgængelige. Benyt derfor muligheden for at tilmelde dig vores nyhedsbreve så du kan blive holdt ajour med hvad der rør' sig i FIK.

Historisk set har FIK, ud over at arrangere nordiske mesterskaber hvert 3. år, også haft løbende arrangementer i forskellige idrætsgrene. Det er således FIK's ambition og ønske, at der igen skal kunne afholdes årlige forsikringsmesterskaber indenfor forskellige idrætsgrene.

Sådanne tiltag arrangerer naturligvis ikke sig selv og det er ikke tidsmæssigt muligt for den siddende bestyrelse at stå for dette. Derfor søger vi ildsjæle (sportsledere og frivillige), der er villige til at ofre lidt tid på dette. Alle, der måtte være interesserede, er derfor velkomne til at kontakte FIK's formand - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.